Vedtægter

Vedtægter for Vrønding Landsbyliv

 

Vedtaget på generalforsamlingen d.28. marts 2019


Oprydning sportsplads

D.30 maj (Kr. H.dag) kl 9.00

Start med rundstykker

Alle er velkomne

Husk handsker og hakkejern


Sammenlægning af foreningerne i Vrønding

VGIF, Byforskønnelse og forsamlingshuset er slået sammen til en stor forening.

Vrønding Landsbyliv

Med masser af spændende arbejdsudvalg - her er der også plads til dig.

Se mere Her


Børneidræt

på Flemming efterskole starter

d. 23. april 2019 kl. 16.10


Vrønding er i klyngesamarbejde med Lundum og Lund

blevet Tryg Landsby i 2019

Vi har 100.000kr til et

fælles projekt.

Møde d.22.maj i Lund


Flag ved alle byporte

Du kan låne flagstængerne, hvis du vil markere en festning lejlighed

Læs mere her


Mangler du Landposten - find den her 


Shelteret på sportspladsen

bookes ved at skrive dato i Facebookgruppen "Vrønding Forever"

Navn og adresse:
E-mail:

Kalender 2019

2019


Maj

D.31/5 - oprydning sportsplads

Jun

D.23/6 Skt. Hans på Sportspladsen

Jul


Aug


Sep


Okt


Nov


Dec






Tilmeld fællesmail

Henvendelse ang. udlejning skal ske til udlejer på tlf: 61369171

 

Du er også velkommen til at kontakte os via E-mail: forsamlingshus@vroending.dk

 



§1 Navn og hjemsted:

Foreningens navn er ”Vrønding Landsbyliv”

Foreningen har hjemsted i Horsens Kommune.


§2 Foreningen formål:

2.1  At styrke lokalområdet som et godt sted at være bosat, have børn og blive gammel.

2.2  At virke for Vrønding bys forskønnelse og udvikling.

2.3  At bevare og drive Vrønding Forsamlingshus som et samlingssted for egnens beboere samt ved udlejning at tjene foreninger og enkeltpersoner, der ønsker at benytte forsamlingshusets lokaler.

2.4  At arrangere sportslige, sociale og selskabelige aktiviteter for foreningens medlemmer, beboerne, med samvær på tværs af aldersgrupper og interesser i området.

2.5 At være lokalområdets talerør i forhold til myndigheder og øvrige samarbejdspartnere.



§3 Ejerforhold:

Forsamlingshuset med tilhørende grund matrikelnr. 46B af Vrønding By, Tamdrup Sogn, er foreningens ejendom og optages i foreningens status til ejendomsværdi.


§4 Medlemsforhold:

Som medlem kan optages enhver person, som ønsker at støtte foreningens formål.

Bestyrelsen opkræver årligt kontingent, som fastsættes af generalforsamlingen.

Undlader et medlem at betale dennes påhvilende ydelser, vil dennes medlemskab blive afbrudt.

Bestyrelsen fastsætter særskilt betaling for deltagelse i aktiviteter og arrangementer.

Ethvert medlem kan frigøres fra sine forpligtigelser overfor foreningen mod at betale sit bidrag for det regnskabsår, i hvilket man udmelder sig. 


§5 Generalforsamling:

Den ordinære generalforsamling som er den højeste myndighed, afholdes hvert år inden 1. april. Indkaldelsen sker med 14 dages varsel ved bekendtgørelse på foreningens webside, enten Facebook gruppen – Vrønding forever, eller Vrønding fællesmail.

Indkaldelsen skal indeholde en dagsorden.

Medlemsforslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen finder sted.

Dagsorden:

1.Valg at dirigent og stemmetæller.

2.Bestyrelsens beretning om foreningens aktiviteter.

3.Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskabet.

4.Fastlæggelse af kontingent.

5.Forslag fra medlemmer.

6.Valg at bestyrelse og suppleanter.

7.Nedsættelse af udvalg.

8.Valg af revisor.

9.    Eventuelt.

Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt flertal.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Vedtægtsændringer kan kun foretages, når to tredjedele (2/3) at de fremmødte stemmer herfor.


§6 Ekstraordinær Generalforsamling:

Ekstraordinær generalforsamling kan af bestyrelsen indkaldes med 14 dages varsel, når den anser det for nødvendigt. En tredjedel (1/3) at samtlige medlemmer kan ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen forlange indkaldt til ekstraordinær generalforsamling.

Dagsorden skal fremgå at indkaldelsen.

Bestyrelsen skal, når en sådan henvendelse foreligger, senest 14 dage efter modtagelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling med 14 dages varsel.


§7 Bestyrelse og revision:

Generalforsamlingen vælger en bestyrelse på 5 medlemmer og 1 suppleant.

Endvidere vælges 2 revisorer.

Ethvert medlem er pligtigt til at modtage valg. Efter en 2-års periode, kan vedkommende frigøres for valg i en 2-års periode.

Valget sker for en periode af 2 år, således at der det ene år afgår 3 bestyrelsesmedlemmer, det efterfølgende år 2 medlemmer og 1 suppleant. Ligeledes vælges revisorerne på skift for 2 år ad gangen. Første gang trækkes lod om rækkefølgen.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

De enkelte aktiviteter varetages på vegne af bestyrelsen af en række underudvalg, der kan være permanente eller midlertidige afhængige af formål.

I bilag 1 er givet et eksempel på en organisering af foreningens underudvalg.


§8 Regnskab.

Regnskabsåret er kalenderåret og årsregnskabet skal foreligge i revideret stand til den ordinære generalforsamling.

Det påhviler kassereren at føre et ordentligt og pålideligt regnskab over samtlige udgifter og indtægter.

Driftsregnskab og status skal forelægges og godkendes af generalforsamlingen.


§9 Bestyrelsens ansvar og forpligtigelser:

Bestyrelsen har ubetinget ret til at forpligte foreningen i enhver henseende, ligesom den repræsenterer foreningen overfor tredjemand.


§10 Tegning af Foreningen:

Foreningen tegnes af formand og kasserer.

Ved køb/salg/pantsætning tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.


§11 Foreningens opløsning:

Foreningen kan opløses ved beslutning på to at hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum, hvor mindst 2/3 af de fremmødte med1emmer vedtager dette.

Dersom foreningen ved opløsningen ejer formue, det være sig penge, løsøre eller fast ejendom, vil sådanne midler - efter at alle forpligtelser er afviklede - være at overdrage til en anden forening eller institution med beslægtet formål.


Således vedtaget på generalforsamlingen 28/3 2019 i Vrønding.

Dirigentens underskrift:


Jan Gaarden




Seneste nyt


Bilag 1 til Vrønding –forening 

Følgende er bilag til vedtægterne.


Bestyrelsen: 5 mand + 1 suppleant.

Opgaver: Kommunikation og Økonomi

Kommunikation: Webside, vroending.dk, Facebook – Vrønding forever.. Fællesmail, Landposten, Infotavler.

Økonomi: Kontingenter, tilskud, betalinger, budget, regnskab.


Udvalg: Her en liste over mulige udvalg og deres  arbejdsopgaver.


Udvalgene er autonome og deres medlemmer skal ikke vælges, men er selvsupplerende.

En person i udvalget er kontaktperson til bestyrelsen. Bestyrelsen er behjælpelige med for økonomi, koordinering af arrangementer og kommunikation på fælleslisten. Det står udvalgene frit for at arrangere aktiviteter, men arrangementer skal helst være udgiftsneutrale. Hvis noget koster penge, skal bestyrelsen spørges først.


Forsamlingshus:

Opgaver: Udlejning, Rengøring, Vedligeholdelse, Teknik, 

Banko:

Opgaver: arrangere bankoaften i forsamlingshuset

Grønne områder: Ansvarlig for områderne omkring.

Opgaver: Forsamlingshus, Gadekær, Sportsplads, Blomster kummer. Forårsdag i Vrønding

Fællesspisninger:

Opgaver: 4-6 x om året, kan uddelegeres

Kultur:

Opgaver: Foredrag, Udstillinger, Skt. Hans. (Manual)

Børneaktiviteter: (evt. opdeles i flere udvalg)

Opgaver: Fastelavn , Børnenes dag , Idræt, Flemming Efterskole , Juletræs tænding

Ældre idræt:

Opgaver: Petang, Stavgang, Badminton, Cykling

Udvikling:

Opgaver: Landsbyråd, Kommuneplan, Udvalg for udvikling af landområder (UUL), Trafik

Ad-hoc udvalg:  - nedsættes, hvis der er stemning for det, kunne være f.eks:

Damefrokost, Drenge arrangement, overnatning shelter m.v.