Tryg Landsby 2016

Tryg Landsby 2016

Vrønding er i 2016 udnævnt til Tryg-landsby. Det vil sige, at vi har fået 100.000 kr fra kommunen.

Målet er, at landsbyen derefter starter en lokal proces, hvor så mange landsbyboere som muligt er med til at udvikle og gennemføre initiativer, der skaber sammenhold, udvikling og endnu mere tryghed i landsbyen.

Ideerne og initiativerne må meget gerne være med vision og kant, som ellers ikke passer ind i almindelige puljeansøgninger.

Projekterne skal bæres af det lokale engagement og forankres lokalt.

Vrønding Fællesråd har på et møde d.29/2-16 besluttet, at pengene skal administreres af et "Tryg Landsby"-udvalg, der består af Heidi Allentoft, Hans-Ole Lindegren, Bent Rasmussen, Charlotte Allesen, Bo Rosenkvist og Susanne Klinge Bundgaard

 

Lørdag d.12/3- 16 kl 12.00 var der stormøde i Forsamlingshuset. Her blev reglerne for "Tryg Landsby" pengene gennemgået - se "Kick off" præsentationen til venstre. Der blev også lavet en brain storm ang. hvad man kunne tænke sig at bruge pengene til. D.16/5 var sidste deadline for indsendelse af ansøgning.

Alle kan foreslå et projekt, som enkelt person eller gruppe. En del idéer arbejdes der allerede med i de eksisterende interessegrupper.

Børn og unge fik deres egen workshop d.16/5-16.

D.25/5 er der afholdt afstemning om hvilke projekter, der opnår støtte.