Husene i Vrønding - historien om en landsby

Vrøndingvej 85

Her lå 2 huse. Et langt hus, hvor det nuværende hus ligger, og et lille hus, hvor indkørslen er. Det lille hus med gavlen ned til vejen. Her boede en enke, der holdt tjenestefolkenes tøj i orden. Mange af dem var langt væk fra og fik hende til at vaske og sy for sig. Hun var fattig, men det var der mange der var dengang. Det lille hus var i en periode aftægtsbolig til Vrøndingvej 108. Det lange hus hørte også under Vrøndingvej 108. Det var lejet ud til 2 familier. Den ene en skomagerfamilie og den anden et par ældre damer.

Huset var fra 1700-tallet. Det blev nedbrudt i 1951. Sandsynligvis har det været stuehus til gården, der blev udflyttet til Neder Vrøndingvej nr. 28. Fra 1908 boede her i den østlige halvdel skomager Martin Peder Jensen, hans kone, Sine og deres 3 børn. I et af rummene var der stadig lerstampet gulv. Skomagerværkstedet var en forhøjning i stuen. Der var ingen brønd, så vandet måtte hentes fra brønden på Vrøndingvej 108. Der var heller ikke indlagt elektricitet.

Foruden at være skomager havde manden flere erhverv. F.eks. gik han rundt og indkasserede regninger fra læge og dyrlæge. Han krævede også sygekassepenge op. Han solgte cigaretter. I 1931 døde han af tuberkulose.

Sine – Sine Skomager – hjalp til på gårdene, når der blev holdt gilder. Hun var kendt for sin gode mad og sit brød. Desuden hjalp hun til ved rengøring og storvask og gjorde hver dag rent i skolerne og efter behov i forsamlingshuset. Midt i 20-erne havde Martin og Sine sølvbryllup, og byens beboere fejrede dem med fakkeltog, musik og dans i forsamlingshuset. Det var sædvane, når ”småfolk” havde mærkedage. Sine boede i huset til omkr. 1937.

I en anden af lejlighederne boede Gammel Hans fra 1912 til ca. 1928. En original med langt, hvidt hår. Han levede af at være daglejer på gårdene. Han holdt af sine høns, som også færdedes i stuen, men når han blev fuld, kunne de irritere ham, og så skød han til måls efter dem, eller også blev porten til nr. 108 brugt som skydeskive. Skudhullerne kunne stadig ses i 1960.

 

Vrøndingvej 89

Her boede en uldkræmmer, Jens Pejsen , og Anne. Han bearbejdede ulden hjemme og kørte ud med sin lille islænder og solgte den på gårdene, og de havde en dame til at hjælpe, så de havde nok også en lille butik i huset.

Før da havde det været fattighus. Ved folketællingen i 1845 havde det lille hus f.eks. følgende beboere:

Ane Christensdatter, 60 år, fattiglem

Victor Christensen, hendes bror, 52 år, ”altid fjollet”

Mette Cathrine Marcusdatter 42 år, ugift fattiglem med vissen arm

Peder Rasmussen, 10 år, hendes søn

Johanne Christensdatter, 46 år, fattiglem

Ane Marie Jensdatter, 15 år

Kirsten Jensdatter, 13 år

Johanne Mikkelsdatter 7 år

-Hendes 3 børn

Ane Christensdatter, 55 år, ugift fattiglem

Peder Sørensen, 79 år, enkemand og fattiglem

Johan Peder,11 år, født i Hatting, hans dattersøn

Kjersten Nielsdatter, 54 år, fattiglem

Rasmus Rasmussen, 13 år, hendes søn

-I alt 7 voksne og 6 børn.

 

Tekst til tegning:

Vil du skærme dit helbred mod blæst og kuld

skal du pakke dig ind i Jens Peisens uld