Husene i Vrønding - historien om en landsby

Vrøndingvej 75

Det var fodermesterhus til Vrøndingvej 73. Da Svend Hansen gik i skole, boede der en fodermester med en masse børn.

 

Vrøndingvej 102

Smedjen lå oprindeligt, ca. hvor garagen til Vrøndingvej 81 ligger i dag.

Det gamle stuehus med grønne bindingsværksstolper og røde mursten imellem var bygget af materialer fra Vrønding Ballegård, da man der byggede nyt stuehus. I den ene ende af huset var der plads til en griseso og en ko.

Det nuværende stuehus er bygget i 1927.

 

Vrøndingvej 106

Da en ny ejer i 1942 ville have orden i sagerne, viste det sig, at grunden aldrig var blevet udmatrikuleret fra gården, Vrøndingvej 108. Eske Pedersen, der ejede gården dengang, anede ikke, at han også var ejer og havde betalt ejendomsskat af denne grund. Det hænger givetvis sammen med, at da gårdens stuehus brændte i 1836, havde en daglejer reddet 2 små børn fra at indebrænde, og derfor havde gårdejeren, børnenes far, givet ham grund og måske også hus.

(disse oplysninger fremgår af et meget grundigt brandforhør, som Anne Pedersen har fundet)

 

 

Vrøndingvej 108

Indtil 1960 en firelænget slægtsgård i bindingsværk. Stuehuset bygget efter en brand i 1836. Da det blev raget ned ca. 1970, viste det sig, at bjælkerne i gavlen var genbrug. Den brandskadede side var bare vendt indad. Da vi kiggede efter under fortrappen, var der ikke en ornetå, som man for at give held ellers tit brugte, når et nyt hus blev bygget, men der lå en Maria Theresiamønt, der var lavet om til knap. Måske har den tilhørt en original, omtalt af Anna Pedersen, der boede i byen og som havde metalknapper syet ind i alt sit tøj – også undertøjet.

Nuværende bygninger opført løbende de næste ca. 10 år. Selvbyggeri af Svend Sommer.

Huset på marken, nu nedrevet, blev beboet af Gusta og Peter Andersen. Villy var bange for hende. Han troede, hun var en heks.